Hukommelse

Kursus i holografisk hukommelse    

Kurset henvender sig til studerende på gymnasiet og på de videregående uddannelser indenfor naturvidenskab, tekniske fag, sprog, samfundsfag og humaniora.

Du kan deltage på et grundkursus af to timers varighed, som er en general indføring i husketeknikker.

Hvis du har lyst til at gå dybere ind i teknikkerne, kan du deltage på et udvidet kursus. Her tages afsæt i de elementer ved studiet, du specifikt ønsker at huske bedre.

Skriv til os. Så finder vi et kursus, der passer til dig!  

Grundlag

Kurset bygger på huskemetoder, som de anvendes i en lang række kulturer fra jægere og samlere over nomader og simple agerdyrkere til vores moderne samfund. 

Vi har nemlig alle måden at huske på til fælles. Vi husker holografisk! Men hvad er da holografisk hukommelse?

Det er evnen til at huske en helhed på baggrund af enkelte dele. Kurset anviser, hvordan du kan huske hele forelæsninger, tekster o.a. blot baseret på enkelte nøgleord.

Det er den menneskelige hjerne i stand til.
  

Det neurale netværk

Hjernen består af omkring 100 mia neuroner. Når hver af disse er forbundet med omkring titusind andre, giver det en million mia forbindelser.

Gennem disse forbindelser kommunikerer de adskilte neuroner ved at udveksle elektrokemiske signaler.​ Stimuli fra sanserne kommer ind i netværket via receptorer i de enkelte neuroner.

Disse neuroner aktiverer efterfølgende en lang række andre neuroner i netværket, hvor impulser til sidst sendes videre ud af netværket:

- f.eks. til at stimulere en motorisk nervebane, der aktiverer musklerne.

En løve

Det kan være jægeren på den afrikanske savanne, som får færden af en løve i nærheden. Måske kan han se den på lang afstand.

Måske kan høre den, eller også er han så tæt på, at han kan lugte den.

Løvens tilstedeværelse pumper adrenalin ud i blod-banerne på jægeren, så han kan flygte hurtigt, da stimuli via det neurale netværk sender signaler videre ud i musklerne.

Det øger jægerens chance for at overleve betragteligt.

Et hologram

Den menneskelige hukommelse kan sammenlignes med et holografisk fotografi.
Et hologram (eller et holografisk fotografi) er et billede i 2D, som viser objektet i 3D.

Billedet tages vha. af en særlig laserteknik, der skaber den rummelige effekt. Du behøver ikke engang specielle briller for at opleve effekten.

Hvis du vil se et eksempel på det, skal du bare kaste et blik på dit pas, kørekort, kreditkort eller andre former for ID.

I dag anvendes holografisk fotografi på mange kort med billedlegitimation.
    

Top

Hele billedet

En fascinerende egenskab ved hologrammet er, at du kan se hele billedet, også selvom du klipper det over.
 
Ja, selv med en lille del kan du stadig få hele billedet frem. Det bliver ikke med samme intensitet, som hvis du har hele billedet, men alle oplysninger er der.  

Dvs. alle oplysninger ligger overalt i hologrammet, ligesom udsigten kan ses gennem hver del af et vindue.

Sådan er det også, når det handler om at huske noget fra fagbøger, forelæsninger, eksperimenter, interviews,  etc.

Sporet eller ordet

Ligesom jægeren kan genkalde hele oplevelsen af en løve ud fra enkelte stimuli, kan dine noter hjælpe dig med at genkalde helheden af informationer.

Jægeren behøver endda kun at se løvespor i sandet eller høre en anden jæger viske simba (løve på swahili). Det sætter systemet i gang.

Sporet eller ordet alene er nok til (gen)skabe en mental forestilling, som sætter signaludvekslingen igang mellem neuronerne.

Kurset i holografisk hukommelse anviser, hvordan du kan huske en helhed vha enkelte nøgleord i form af noter.